Lorten sætter liv i landet - Hyldest til koen
Før i tiden, var der en vending ude på landet, som hed: Det er lårten, som sætter kagen på bordet. Det betyder kort sagt, at de landbrug, som havde adgang til masser af lort, gylle, komøg… de fik bedre økonomi. Meget gødning til jorden=god økonomi=masser af kage at spise på farmen.
Nu om dage, ved vi, at det slet ikke er så simpelt, set i et langt perspektiv. Det er slet ikke sundt for vores jord, vores vandløb, vores miljø at blive overpøset med lort. Der er en umiddelbar gevinst i udbytte, men ikke en langsigtet gave for vores økosystem.
Langsomt er vi ved at lære at lårten skal omgås med omhu. Det skriver jeg om indgående i et andet indlæg, en anden dag. Lige nu gælder det: Glæden ved alt det liv, jeg eller du kan iagttage ved at der går kvæg rundt i landskabet… og taber deres klatter. OG derfor er det selvfølgeligt vigtigt at ALT kvæg, vi har i vores landbrug lever og ånder ude i det åbne landskab. ( ERGO spis mejeriprodukter og kød fra dyr, som kommer ud – og det er der pt. alt for få, der gør – under 70% af danske mælkebesætninger)
Jeg elsker og hylder drøwtyggere. Deres lyde når de er helt tæt. Lyden af græsning, kalden, ro. Lyden af klatten, der falder i græsset. Kalve der ta’ r fra koens yver, livsvilje-sutten. Når de er helt fjerne, bare roen og livet, de giver landskabet.
Jeg afskyer til gengæld tidens kalden på enkle løsninger, på store komplekse problemer. Økosystemet i frit fald. De enøjede, der stirrer stramt på de flermavede dyr. Det stritter imod al min sunde fornuft og hvad jeg med egen krop og sind kan iagttage lige nu, lige her. (iøvrigt også mod fornuftige forskere, som stadig findes, imod dygtige fremsynede landmænd, som også stadig findes)
Ja, vi skal handle på antallet, ja vi skal handle på fodring, som Sælføli kun ka være lokalt funderet i fremtidens landbrug (det gir jo nok ret hurtigt sig selv med den aktuelle og langvarige petrokemiske krise, vi står i) ja, vi skal se på mængden af kød på din og min tallerken. Ja, vi skal se på systemer og samfund. Mad og måltider.
Drøwtyggeren ka vi så imedens lade græsse videre ude i vores nordiske græslandskaber, som vi kun skal have flere af og gerne med masser af vegetation og træer for det ka drøwtyggere vældigt fint lide.
Jeg personligt spiser utroligt lidt drøwtrygger. Når det skal være, så er det udelukkende lokalt, dansk, økologisk og helst kun opvokset på græs, enten rent naturkød eller malkeko, der har spist så meget græs, som muligt (og det sidste, udvikler sig hastigt nu og det kommer vi til at se meget mere af)
Sidst jeg fik okse var den 8 juli på Mangholm Sommerrestaurant 2022, hvor 1 af Tine Cleemann Hage s meget sjældne Rød Dansk Malkerace, faktisk Benjamin, lå på tallerken, et lille fint stykke mørbrad med masser af gårdens sommergrønt. En himmerigsmundfuld, som jeg nød med stor glæde.
Nuvel, jeg er en plantespiser. Jeg ælsker planterne og ka mærke, hvilken kraft og vitalitet, de gir mig. OG i kombi med lidt og det bedste fra dyreriget, så er jeg sikker på at jeg spiser mig til meget mere liv i landet (og i skørterne)
Glæder mig til Food Festival i aarhus, første weekend i september 2022, hvor jeg igennem hele festivalen er moderator på Kål og Ko- scenen. Herfra folder vi dagene lange kompleksiteten i vores fødevaresystem ud. Og viser mange retter med masser af grønt og lidt af det bedste danske mejeri. Og har gode samtaler med forstandige og visionære kål og ko mennesker.
It’s not the cow - It’s the How
PS. Som jordforvalter, har jeg oplevet hvor populær du bliver hos dine naboer, når du har levende græssende dyr ude i foldene. Naboerne, turisterne ser de græssende dyr og de fortæller dig gerne om, hvor meget de elsker at se på dyrene. Græssende dyr i landskabet, giver liv på så mange måder.
GÅ ud og oplev alt det liv, som køer frit i vores landskab giver:
• Find levende køer i landskabet
• Tjek ud, om du må gå inde i indhegningen blandt køerne/kvæget
• Gå på opdagelse – Find alle tegn på at kvæget nyder at gå I landskabet og klør sig op af et træ, finder skygge under bevoksning, nipper til forskellige planter
• Find alle ko-kasserne. Find nye, gamle… find det liv, som lever i lårten, ved at kigge på lårten
• Iagttag hvor kvæget opholder sig, hvor de spiser, hvor de kløer sig, hvor de finder skygge, hvor de drikker, hvor de spiser, hvor de æder af træerne, hvor de træder ofte, hvor de ikke er så ofte – forsøg at se forskellene
• Her er et fint lille undervisningsmateriale om livet i kokassen, som er godt lige at blive klog af
http://geobio.dk/wp-content/uploads/2019/03/M%C3%B8gbiller-udskolingen-Livet-i-lorten.pdf
Her kan du læse fornuftige forskeres komplekse formidling om drøwtyggerne i vores økosystem:
Jeg forsøger at følge med Marie Trydemann Knudsen fra AU, som sidder i klimarådet, og som er god til at få lagt for dagen, hvor komplekst vi skal tænke vores fødevaresystemer for at de er ægte bæredygtige:
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0959652618339805?via%3Dihub
OG Cattle Crossroads på KU, som er et stort kvæg-projekt, der forsøger at finde nye veje til kvægproduktion i DK – meget spændende:
https://sustainablefutures.ku.dk/research/cattle-crossroads/
OG Christian Bugge fra KU, som også i sin forskning, giver mere nuancerede billeder på at det ikke bare er køerne, vi skal skære ned på i vores fremtidige fødevaresystem…. Men at vi netop skal se på SYSTEMET.
