Kunsten skaber liv, glæde og nye tanker i landet

 

Jeg har en ambition om at mit landbrug skal bugne af kunst. Jeg er så småt igang med at få kunsten til at stige op rundt omkring mig. Jeg syns at vi I landbruget maler og maler os selv op I et hjørne, som handler om at liv I landet, værdi I landet, værdien I at være I live, handler om udbytter, effektivitet, ensartethed – og jeg mener at vi på den måde kommer til at omgive os med meninger og mennesker, som ser verden ligesom os selv, effektivt.

Jeg tror på at det er sundt for os I landbruget at omgive os med mangfoldighed, mange perspektiver og mennesker, som ser ting og forstørrer ting, som vi måske slet ikke begriber. Kunst er mange ting. Det er musik I marken, gavlmalerier på stalden, skulpturer I marken og I haven, særlige måder at anlægge mark og vej, det er poesi, sange og digte – og meget meget mere.

Her på gården, fandt jeg da jeg renoverede hovedhuset et håndmalet vægmaleri under tapetet. SÅ engang I 1901 har en kunstner været her på gården og malet en væg I aftægtsboligen. Det er så fint. Jeg forestiller mig, hvordan alle I huset har fattet sig omkring at én maler I huset var noget helt usædvanligt, et afbræk I gårdens arbejde, en frugt af gårdens arbejde – og for evigt var den skønhed hver dag at skue om noget helt særligt her I livet. Nu er maleriet frit fremme og jeg nyder det hver dag.

Jeg elsker Jeppe Aakjær, som levede 1866-1930 – han var forfatter, digter og et meget socialt engageret menneske, som kæmpede for de, ude på landet, der levede de mest usle liv: aftægterne og tjenestefolket helt fra barnsben. Jeg syns det er så smukt at tænke på, at en del af Jeppe Aakjærs forfatterskab er kommet til verden, fordi gårde, landfolk tog ham ind til sig – gav ham et loftsrum og føden og lod ham sidde og skrive en roman, en digtsamling – uden at de fik andet for det, end glæden ved at have bidraget til verden med vigtig kunst. Sikken et anerledes perspektiv det må have givet til gården og til lokalsamfundet at en digter lige boede en hel vinter over. Han fik vel venner på besøg. Han sang måske en vise. Han bidrog til ny viden og nye tanker. Jeg ved godt at vi har organiseret al den slags over skattebilletten, men tænk, hvor meget liv det må have givet til landet. På min egen lille facon, arbejder jeg på at kunsten bliver en del af det liv, jeg gerne vil have på landet.

Jeg håber vi bliver flere – for jeg tror vildt og blodigt på, at kunst ude på landet også kan skaffe os en helt ny samtale om vores omkringliggende samfund. Glæden ved landet, formidlingen af landet foregår ikke kun ud af munden – den skal sanses, den skal rutsches rundt, den skal høres, den skal overraske.

Jeg tror vi kan få meget mere liv I landet, hvis vi, der bor ude på landet inviterer kunstnere og kunsten meget tættere på - og af og til, kan vi enddog selv kaste os ud I kunstner.


Mine små kunstprojekter, som er igang ...

• Jeg har lavet en intermistisk biograf ude I laden, hvor mine naboer kan komme og se film – indtil videre har vi set en film, history of food, som handler om, hvor mange ton mad, der går til en krig og hvor stor symbolsk betydning mad har for både soldater og civile

• Min entré er gennemmalet af kunstner Mette Brodersen, som har malet flotte hjemhørende blomster rundt om mine døre og vinduer direkte på væggen - og som er igang med at male hele indersiden af hoveddøren til med grøntsager, så det bliver en grøntsagsport (så ved man hvilken vej, man ska gå, hvis man skal finde ud til gårdens grøntsager

• Samme Mette Brodersen har malet et par halvrådne porte ud mod vejen

• Når jeg kan og blomsterne er der, klæder jeg mig ud I blomster sammen med de, der har lyst - prøv det, det er ren balsam for sjælen


De kunstprojekter jeg drømmer om...

• Jeg drømmer om en operakoncert ude I kornmarken I højsommer med isefjorden som bagtæppe

• Jeg drømmer om en cellokoncert, hvor jeg og alle gæsterne ligger I græsset, lytter og kigger op I himmelen - måske et par fugle synger med

• Jeg drømmer om kæmpestort flot landart, der understøtter mine 12 hektars kuperede terræn

• Jeg drømmer om kæmpestore jernstativer, hvor der gror klatreplanter

• Jeg drømmer om gavlmalerier

• Jeg drømmer om poeter, der bor I karlekammeret en hel sommer og skriver sange om landskabet, skønheden, livet og kærligheden til landet

• Jeg drømmer om kæmpestore fester, hvor alle kvinderne bærer kæmpestore kranse af gårdens blomster om hovedet

Forrige
Forrige

Jeg skal kunne ånde i min bolig – fortællingen om total renovering

Næste
Næste

Spis på Farm-To-Table-Restaurant og få mere liv i landet